21. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Mistede sønnen for fem år siden: Nu er Hans Otto Bisgaards hustru også ramt af kræft

Hans Otto Bisgaard
Hans Otto Bisgaard
Foto: Birger Storm
I 2017 mistede Hanne og Hans Otto Bisgaards søn, Jeppe, livet til kræft. Nu har den frygtelige sygdom også ramt Hanne, men heldigvis er hun for nylig blevet raskmeldt.

For fem år siden oplevede Hans Otto Bisgaard og hustruen Hanne enhver forælders største sorg, da de mistede deres søn.

Jeppe Bisgaard, som blev 47 år, fik i 2015 konstateret en kræfttumor i hjernen, og nu har den frygtelige sygdom igen ramt familien.

Hans mor og Hans Otto Bisgaards hustru er nemlig også blevet ramt af kræft. Heldigvis er Hanne kommet over det værste.

- Jeg har været helbredt i halvanden måned, men der går noget tid med at komme sig. Og jeg skal stadig gå til kontrol, fortæller Hanne Bisgaard til Se og Hør.

Rockakedemiet holder hæderspris koncert - Amager bio
Hans Otto Bisgaard og hustruen Hanne
Foto: Mikael Rieck

Hun har haft cancer i æggestokkene, men efter to operationer og kemoterapi er hun nu godt på vej videre.

78-årige Hans Otto Bisgaard og hustruen nød forleden en aften i byen, da de sammen var til Det danske rockakademis hæderspriskoncert i Amager Bio. Ved arrangementet modtog Hans Otto en hæderspris for sit mangeårige virke i radioen.

Rockakedemiet holder hæderspris koncert - Amager bio
Hans Otto Bisgaard modtog en ærespris.
Foto: Mikael Rieck

Han dedikerede prisen til sin afdøde søn, Jeppe, der var musikproducer.

- Dog er der én, vi savner og mangler fuldstændig desperat. Vores søn, Jeppe. Den pris jeg fik i aften, er til dig min skat, sagde Hans Otto Bisgaard.

Han har været sammen med sin Hanne i 57 år, og foruden Jeppe er de også forældre til Mette Marie.

OPGAVE:  Hans Otto Bisgaards afskedsreceptionDATO : 20170227STED : DR ByenJOURNALIST:  Casper NielsenFOTOGRAF : Hanne Juul -
Hans Otto Bisgaard og hustruen med børnene Jeppe og Mette Marie i 2017.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: