
Rørende opbakning til Anders Lund Madsen efter Peter Lund Madsens død

I går kom den triste nyhed om Peter Lund Madsens alt for tidlige død.
Siden da er der kommet mange reaktioner fra venner og kollegaer, og sent i går reagerede hans bror, Anders Lund Madsen, også på nyheden.

Det gjorde han med et billede på Instagram, hvor de to brødre står sammen.
Billedet er ledsaget af Kim Larsen-nummeret "Stille i verden", som Anders Lund Madsen og Peter Lund Madsen skrev teksten til, og som indgik i teaterforestillingen"Mr. Nice Guy", som de to brødre spillede med i.

Efterfølgende er det væltet ind med opbakning til Anders Lund Madsen i kommentarsporet til opslaget.
Blandt de mange rørende kommentarer finder man ord fra Signe Molde, Mads Steffensen, Thomas Skov, Sofie Linde og Nicolaj Kopernikus, der alle sender deres kondolencer og tanker til Anders Lund Madsen og familien.
Anders Lund Madsens mangeårige ven og kollega Anders Breinholt har sendt et hjerte. Det samme har Renée Toft Simonsen og Peter Frödin.
Thomas Helmig skriver, at han kondolerer og føler med Anders Lund Madsen.
Også Heino Hansen, Christiane Schaumburg-Müller Aaxman, Lene Beier, Ulla Essendrop og mange, mange flere sender deres kondolencer i opslaget, der i skrivende stund har fået over 2000 kommentarer.
Peter Lund Madsen blev 65 år.
