25. okt. 2023
Af Christinna Braun, Luise Marie Bekker

Stod frem med nyhed om kæreste, men nu afviser Sofie Torp

Sofie Torp.
Sofie Torp.
Foto: Martin Høien
Skuespilleren Sofie Torp er ikke i et forhold, fortæller hun nu.

Det er kun få uger siden, det kom frem, at skuespilleren Sofie Torp havde fået en kæreste for første gang i tolv år.

Det fortalte den 33-årige skuespiller Sofie Torp i et stort interview om netop kærlighed til Hendes Verden.

Til premieren på biograffilmen ”HYGGE!” onsdag aften fortalte Sofie Torp dog til pressen, at hun ikke længere er i forhold med den omtalte mand.

På den røde løber til premieren onsdag aften blev Sofie Torp spurgt, om hun havde fundet kærligheden efter tolv år som single, hvortil hun svarede:

- Ja, nej, det har jeg ikke. Jeg har i hvert fald ikke en kæreste længere. Men alt er godt, alt er godt. Der er masser af kærlighed i mit liv, sagde Sofie Torp med et smil til pressen, hvor BILLED-BLADET stod iblandt.

Senere fortalte Sofie Torp, at interviewet med Hendes Verden er lavet for lang tid siden.

Sofie Torp er datter af sanger og entertainer Jette Torp. Den 33-årige skuespiller er bl.a. kendt for roller i film som ”Ser du månen, Daniel?” og ”Meter i sekundet”.

I den nye komediefilm ”HYGGE!” spiller Sofie Torp rollen som Helene.

Læs mere om: