TILLYKKE: Finn Nørbygaard fylder 65 år
Finn Nørbygaard er vild med at fylde 65 - så meget, at han gerne vil anbefale det.
- Ja, det er da fantastisk, der er noget helt specielt over at blive 65. Det har en ekstra pondus, synes jeg. Og jeg kan kun sige til dem, der er yngre: Glæd jer! Det er SÅ godt, siger Finn Nørbygaard, der dog ikke har helt styr på, om han hører til dem, der nu får ATP og pension udbetalt.
- Jeg er lidt i tvivl, om jeg er blevet godkendt til dét, eller om jeg står på venteliste. Men en månedlig udbetaling fra det offentlige skal de ikke høre noget for, og ellers klarer vi den nok, griner Finn Nørbygaard, der har inviteret familien ud at bowle.
Finn Nørbygaards datter er lige flyttet hjemmefra
- Og så har jeg sagt, at jeg også gi'r en burger bagefter. Der skal ikke være nogen smalle steder, når far fylder 65 år, siger Finn Nørbygaard og fortæller, at han ikke har nogle ønsker ud over en dejlig familieaften. Fødselaren og hustruen Hanne er nemlig lige blevet "alene", fordi datteren Emma er flyttet hjemmefra for to uger siden.
- Så jeg glæder mig til at se hende og mine to sønner til bowling i aften, siger Finn Nørbygaard og tilføjer:
Alt er okay
- Jeg er SÅ dårlig til at ønske mig noget ... jeg aner ikke, hvad det skulle være? Måske et par nye sko! Nej ... faktisk, men det er nok for sent, så ønsker jeg mig en kontorstol, der kan vippe. Så kan jeg sidde dér og vippe tilbage og lægge fødderne op på skrivebordet, mens jeg tænker tanker - eller lader være, fordi de alligevel ikke kan bruges til noget. Sådan er det jo at fylde 65 år ... man giver sig selv længere snor.
LÆS OGSÅ: Finn Nørbygaard: Jeg blev tvangsfjernet
- Med årene har i hvert fald MIN selvoverbærenhed vokset sig stor. Det er mange tng, som jeg førhen ville ha' slået og pint mig selv med, som bare nu er okay. Hvis jeg glemmer noget ... det er okay. Hvis jeg ikke lige husker dét og dét ... det er okay. ALT er okay, og det er mit liv bestemt også, siger Finn Nørbygaard alvorligt.
Finn Nørbygaard føler sig heldig
- Man kunne måske godt forestille sig, at man som 65-årig kunne mærke en snert af bitterhed over livet. Men alvorligt talt, så har jeg det ikke sådan. Bitterhed ligger så langt væk i min verden, at jeg slet ikke kan stave til det. Jeg er SÅ tilfreds ... det er jeg sgu. Både privat og arbejdsmæssigt.
- Jeg vil sige, at jeg føler mig heldig. Jeg har jo haft mit store momentum, og nu hygger jeg mig med samtale-programmet "Finnsk Terapi" på Radio 24syv, mine foredrag, og hvad der ellers viser sig. Så jeg er glad og tilfreds - og mere kan man vel egentlig ikke ønske sig, vel?