
Wauw, hvor ser hun godt ud! Susse Wold stråler i et lyst sommerlook

Vejret var absolut med de mange gæster, der forleden overværede premieren på Verdensballetten på Sølyst.
Solen stod højt på himlen, og dermed blev det en skøn fornøjelse at sidde i haven og overvære ballet og nyde operasang.

Én af de mange gæster, der var til stede, var den 86-årige skuespiller Susse Wold.
Hun havde meget passende i forhold til vejret iført sig et lyst sommerlook.
Susse Wold havde et par hvide bukser og en hvid let t-shirt på.
Til at peppe hendes look op havde hun en blomstret jakke på med røde og grønne nuancer, der gav det lyse look liv.

Skuespilleren havde et par praktiske flade sko med snøre på til.
For at fuldende sommerlooket og gøre det endnu mere sommerligt, havde Susse Wold også et par smarte solbriller på.
Et par solbriller i aviator-model med brune glas og gyldent stel.

Om halsen havde hun en enkel halskæde med en sten i et vedhæng.
Det var 10. gang, at Verdensballetten holdt til på Sølyst, hvor der blev danset dele fra balletter som ”Tornerose” og ”Giselle og Manon” blandt andre.
Derudover var operasanger og konferencier på scenen for at synge og dele ud af anekdoter.
