
Aldrig sket før: Det må være spændende for kronprins Christian og hans søskende

Det må være hyggeligt for kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, at de i år for første gang fejrer juleaften sammen med deres farmor, dronning Margrethe, 85, hjemme i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.
Kongeparret og deres børn har tidligere fejret jul hjemme i palæet i 2010, 2012 og i 2020, men det er første gang, at de får selskab af dronning Margrethe.
Dronning Margrethe fejrede fra julen 1947, hvor hendes far, Frederik 9., var blevet konge, juleaften i kongefamiliens jagthytte i Trend skov i Vesthimmerlands Kommune i Nordjylland.
Og sådan var det hele hendes barndom.
Efter dronningens tronbestigelse i 1972 blev det en tradition, at de store højtider blev fejret på Marselisborg Slot i Aarhus, blandt andet julen.


I de senere år har dronning Margrethe også holdt juleaften enkelte gange hos prins Joachim og prinsesse Marie og deres familie på Schackenborg Slot.


Helt usædvanligt var det i 2022, hvor dronningen sammen med prinsesse Benedikte og private venner fejrede juleaften på Djursland.
