BILLED-BLADET står klar til 80-års fødselsdag i Oslo
I Norge venter der et brag af en fest de næste par dage. Det sker i anledning af kong Haralds og dronning Sonjas fælles 80-års fødselsdag, og BILLED-BLADET er naturligvis med hele vejen. Kongeskibet Dannebrog har lagt til i Oslo havn, og det betyder at dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er ankommet til Norge. Prins Joachim og prinsesse Marie støder til senere.
Du kan følge med i festlighederne på billedbladet.dk og på facebook på BILLED-BLADET online.
Vi sender direkte TV fra begivenheden tirsdag den 9. maj fra kl. 18.20. Her træder fødselarerne ud på slottes balkon sammen med deres kongelige gæster fra hele Europa.
Og vi er klar igen onsdag d. 10. maj kl. 10.40, hvor kong Harald og dronning Sonja byder på en sejltur med kongeskibet Norge og siden en frokost.
Og onsdag aften kl. 18.30 er vi klar ved ankomsten til festmiddag i Operaen i Oslo.
Du kan følge med på billedbladet.dk og på facebook på BILLED-BLADET online.