Dannebrog i redningsaktion med dronningen ombord
Dronning Margrethe er for tiden hovedperson i en række ufrivillige hændelser.
Hændelser, der har med kongeskibet Dannebro at gøre. For her til morgen, mens skibet befandt sig i Kattegat, deltog Dannebro i en større redningsaktion, sammen med bl..a en redningshelikopter, og et miljøskib. Dannebrog deltog, selvom dronningen var ombord, fordi det var i nærheden, og netop også bruges til redningsaktioner.
Dét oplyser Forsvaret, der nogle timer senere kunne fortælle, at den kutter, som startede eftersøgningen, var fundet flydende, nordøst for Hesselø og at skibet senere blev slæbt i havn.
Dronning Margrethe gik i weekenden ombord på Dannebrog efter at turen til Grønland blev aflyst og gav majestæten en ufrivillig pause i sommerens program. Nogle af disse dage kunne dronningen så bruge ombord på Kongeskibet, der for tiden, efter haveri med en endnu ikke lokaliseret motorfejl, kun sejler i dansk farvand. Dét sker efter at skibet helt måtte aflyse at sejle med dronningen til først Færøerne og senere på den planlagte rejse til Grønland.
Nu er det imidlertid planen, at dronningen efter sejlads med Dannebrog, tager nogle dage til jagthytten i Trend, for at opholde sig dér, inden majestæten efter planen rejser til Frankrig den anden uge af august, til vinslottet Chateau de Caix for første gang i to år.