Dejlig aften: Se hvem dronning Margrethe havde inviteret i Tivoli
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe tilbringer denne varme sommeraften i Tivoli. Majestæten er nemlig på arbejde.
Denne gang ikke alene som dronning, men også som kostumier og scenograf for Tivoli-balletten på Pantomimeteatret.
Dronningens fantasifulde arbejde kan nemlig ses i balletforestillingen, Fyrtøjet , som eventyrforfatteren HC Andersen har skrevet.
Med sig til premieren havde dronningen inviteret din søster, prinsesse Benedikte.
Det var dermed anden gang prinsessen var til ballet i denne uge, idet prinsesse Benedikte også overværede Det Kongelige teaters sommerballet.
Dronningen ankom først, og gik bag scenen for at se om alt var i orden. Her mødtes hun med koreograf Dinna Bjørn, der har lavet trinnene, mens James Price har lavet musikken.
Da dronningen havde sikret sig at kostumerne var perfekte og sagt pøj til danserne, blev hun ledsaget til sin plads foran Pantomime Teatret af Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch og balletchef Peter Bo Bendixen.
Her ventede prinsesse Benedikte, der tydeligvis glædede sig til en dejlig aften i sin søsters selskab med vidunderlig dans og skøn musik.
Se videoen fra dronningen og prinsesse Benediktes aften i Tivoli her i videoen over artiklen.