27. mar. 2023
Af Christinna Braun

Dejlig nyhed fra prins Joachims andet hjem: Verdensballetten vender tilbage

Prinsesse Marie og prins Joachim. 
Prinsesse Marie og prins Joachim.
Foto: Lars Aarø
Verdensballetten vender tilbage til Schackenborg Slot.

Der er lagt op til en smuk aften i det fri på Schackenborg Slot, når Verdensballetten igen lægger vejen forbi prins Joachims andet hjem i Møgeltønder.

Den 14. juli gæster Verdensballetten for anden gang Schackenborg Slot, og her vil primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens fineste balletkompagnier kunne opleves på scenen, skriver Schackenborg Slot.

”Programmet er et udsøgt potpourri med uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nykoreograferede stykker skabt specielt til Verdensballetten.

Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen til en helstøbt aften af højeste kaliber.

I samspillet mellem vind og vejr og kunsten, og med naturen som kulisse, skaber vi en helt ny balletoplevelse præget af dette steds særlige sjæl og karakter,” skriver Schackenborg Slot.

Dronning Margrethe overværer gerne Verdensballetten. Her i 2019, hvor det fandt sted på Møllerup Gods. 
Dronning Margrethe overværer gerne Verdensballetten. Her i 2019, hvor det fandt sted på Møllerup Gods.
Foto: Lars Aarø

Det er anden gang, Verdensballetten besøger Schackenborg Slot. Første gang var i sommeren 2021.

Prins Joachim boede på Schackenborg Slot fra 1993-2014, hvor han og prinsesse Marie flyttede med børnene til København.

Prins Joachim ejer fortsat omkring halvdelen af Schackenborgs landbrugsjord, der i dag er bortforpagtet til Schackenborg Fonden, som han og prinsesse Marie begge er protektorer for, skriver slottet på deres hjemmeside.

Familien bruger stadig Schackenborg Slot som et fristed.

Læs mere om: