Derfor er kronprinsesse Mary i Canada
Kronprinsesse Mary begynder mandag et spændende program i Vancouver, Canada, hvor hun indtil på onsdag deltager i Women Deliver, verdens største konference med fokus på piger og kvinders rettigheder og sundhed.
Netop piger og kvinders rettigheder og sundhed har igennem flere år været et højt prioriteret område for kronprinsesse Mary, som hun har understreget ved adskillige lejligheder.
Stor begejstring
Senest udtrykte kronprinsesse Mary i begyndelsen af maj sin store begejstring over at skulle deltage i den internationale konference i Canada ved et Women Deliver-arrangement i Eigtveds Pakhus i København.
I sin tale udtrykte kronprinsesse Mary både sin glæde over at skulle være med i Vancouver og mindedes samtidig, hvor inspirerende konferencen var for hende, da den senest blev afholdt i København i maj 2016.
Kronprinsesse Mary er protektor for Women Deliver.
Lyt til podcasten "Frederik og Mary i medgang og modgang" herunder og find alle afsnit af "Danmarks royale podcast" her.
Listen to "Frederik og Mary i medgang og modgang" on Spreaker. (link fjernet)