Derfor tog kronprins Frederik og ikke dronningen imod præsident på Amalienborg

Kronprins Frederik

Kronprins Frederik

Foto: Gregers Overvad
For kronprins Frederik var det en fornøjelse at tage imod, da en præsident meldte sin ankomst til Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

Kronprins Frederik modtog i dag Slovakiets præsident Zuzana Čaputová i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Kronprins Frederik tog varmt imod præsident

Zuzana Čaputová er på arbejdsbesøg i København frem til i morgen, og som en del af programmet blev præsidenten her til formiddag modtaget af kronprinsen.

Fik en god snak

Modtagelsen fandt sted i kronprinsparrets Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, og her fik Frederik og den slovakiske præsident en god samtale inden Præsident Zuzana Čaputová fortsatte sit besøg i den danske hovedstad.

I forbindelse med besøget stillede Frederik og hans fornemme gæst op til et foto.

Kronrinsen og præsifenten poserede ved foden af palæets store trappe, og Zuzana Čaputová valgte at beholde sit mundbind på under den korte fotoseance.

Normalt tager dronningen imod

Det er normalt dronning Margrethe, der på slottet tager imod udenlandske stasoverhoveder, men dette besøg fra den slovakiske præsident Čaputová var noget ekstraordinært.

Čaputová var i Danmarks for at deltage i en demokrati-konference, så det var ifølge udenrigsministeriet, som BILLED-BLADET har været i kontakt med, et lidt specielt besøg.

Slovakiets præsident bad om et høflighedsbesøg til Amalienborg, og man syntes fra udenrigsministeriet og kongehuset, at det var en god løsning, at kronprinsen tog imod Zuzana Čaputová.

Blandt andet fordi både præsidenten og kronprinsen er meget optaget af og engageret i klima- og miljøudfordringer.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Netop miljøspørgsmål og grønne, bæredygtige løsninger drøftede Frederik og Zuzana Čaputová, da den slovakiske præsident besøgte Frederik VIII's Palæ i dag. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden