29. okt. 2021
Af Marianne Singer

Det havde de ikke set komme: Dronning Margrethe tog fusen på alle

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Dronning Margrethe overraskede ved pludselig at forlade den røde løber på kongelig opgave i Hillerød.

Det var en yderst veloplagt og energisk dronning Margrethe, der fredag formiddag var tilstede ved "Børneringens Natur og Science Festival 2021" i smukke landlige omgivelser i Hillerød.

Her overraskede dronningen alle, da hun pludselig forlod den røde løber og bevægede sig ud i det mere mudrede område, hvilket ikke var planlagt på forhånd.

Se dronning Margrethe forlade den røde løber i videoen i toppen af artiklen

Masser af glade børn

Dronning Margrethe var kommet til Hillerød for at være med til at overvære Børneringens plantning af træer.

250 glade børnehavebørn fra 15 forskellige institutioner rundt omkring på Sjælland var mødt op for at plante de første 1000 træer af de 12.000 træer, som Børneringens institutioner og sekretariat sammen med organisationen Growing Trees har doneret og samlet ind til en ny Folkeskov.

Vandrede væk fra rød løber

Og det var netop børnenes plantning af de nye træer, der fangede dronningens interesse.

For efter at majestæten selv havde været med til at plante en otte år gammel eventyr-eg sammen med nogle af børnene, bestemte hun sig på den røde løber for også at vandre ned til børnenes nærliggende plantestation, hvor de plantede forskellige træer.

Veloplagt snak

Her havde dronningen en veloplagt snak med skovrider Jens Bjerregaard Christensen, som majestæten kender særdeles godt, fordi han jævnligt er med til at arrangere kongejagter.

Sammen stod de i den dejlige lune efterårssol og talte om det spændende naturprojekt, mens de overværede børnene grave i jorden.

Sikrer naturen

Den nye Folkeskov på i alt 50.000 træer anlægges og plejes af Naturstyrelsen på et areal ved Æbelholt, som er doneret af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.

Overtog fra mor

Læs mere om: