23. dec. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Det sker juleaften: Måske har Margrethe en finger med i spillet

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Hver juleaften har sine egne traditioner i den kongelige familie og i alle andre danske familier rundt omkring i landet. Dronning Margrethe sørger for noget helt specielt til nisserne på Amalienborg.

I kongehusets digitale julekalender har vi i december med stor fornøjelse fulgt Nissemor og Nissefar på rejse.

Nu er vi nået til den 23. december, og i dag kan man læse, at en lettere slidt Nissefar sammen med en lidt friskere Nissemor på Amalienborg finder en lille bog, der er opbevaret i Kongehusets arkiver

Dronning Margrethe lavede fin bog som barn

Bogen er tegnet og lavet af den femårige prinsesse Margrethe i 1945, og bogen blev givet som en julegave til prinsessens mor, den daværende Kronprinsesse Ingrid.

”Glædelig jul til mor fra Daisy” står der på den første side.

Bagerst i prinsesse Margrethes bog kan man se en tegning af et lille juletræ.

Tegningen minder den royale digitale julekalenders Nissefar om et træ, der hvert år juleaften bliver sat op på loftet på Amalienborg.

Dronningen har en finger med i spillet

- Måske har juleenglen – og Dronningen – en finger med i spillet, og måske bliver det alligevel en god juleaften i morgen, lyder det som afslutning på den kongelige julekalenders afsnit 23 med Nissemor og Nissefar i hovedrollerne.

Læs mere om: