22. nov. 2022
Af Ulrik Ulriksen

DR går tæt på kongelig familiefejde og splid i nyt program: Dronning Margrethe varsler store forandringer

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Normalt er det store fester og gallamiddage, der er i fuld fokus, når tv blænder op for de mest markante punkter i løbet af den kongelige families år. Sådan bliver det dog ikke helt, når DR midt i december viser “Året i kongehuset”.

Når DR 1 den 11. december midt i familiehyggen i julemåneden viser det altid meget sete program om årets begivenheder i kongehuset, vil det i manges øjne være i en lidt skarpere udgave end normalt.

“Året i Kongehuset 2022: Pligten før familien” er netop blevet præsenteret med følgende korte og præcise programomtale:

“Det skulle have været et år fyldt med store fejringer. Men festerne er blevet overskygget af familiefejde, splid og kriser, fordi dronningen varsler store forandringer i den kongelige familie.”

Dermed er der lagt op til et program med fokus på dronning Margrethes udmelding fra den 28. september om ændring af tilter og tiltaleformer for prins Joachims fire børn, der fra den 1. januar 2023 ikke længere kan kalde sig prinser og prinsesse.

Dronning Margrethes beslutning ramte hårdt

I kølvandet på dronningens beslutning har der været tydelige problemer i den kongelige familie, hvor der er en del uenigheder i forbindelse med dronningens beslutning, som ifølge Majestæten er et led i moderniseringen af det danske kongehus.

For prins Joachims og hans børn ramte dronningens beslutning hårdt, og det berørte Majestæten at se sin søn og sine børnebørn så kede af det.

Tilbage i Danmark

Den 12. november var prins Joachim og prinsesse Marie tilbage i Danmark til en officiel begivenhed, da dronningens 50-års regeringsjubilæum blev markeret på Københavns Rådhus.

Det var første gang siden udmeldingen den 28. september, at Joachim og Marie i officielt regi var sammen med dronning Margrethe og kronprinsparret.

Læs mere om: