2. mar. 2023
Af Majken Munk

Dronning Margrethe er udskrevet fra Rigshospitalet: Læs hele pressemeddelelsen her

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Det danske kongehus kunne torsdag dele den dejlige nyhed, at dronning Margrethe er udskrevet fra Rigshospitalet.

Dronning Margrethe blev den 22. februar opereret i ryggen.

Operationen kom efter en længere periode, hvor dronningen har oplevet problemer med ryggen, som var forværret. Derfor blev det fundet nødvendigt, at hun skulle gennemgå en større rygoperationen.

Senere på eftermiddagen samme dag meddelte Det danske kongehus, at dronningen havde det godt efter omstændighederne, samt at hun ville være indlagt på Rigshospitalet.

Torsdag den 2. marts meddeler kongehuset i en officiel pressemeddelelse, at dronningen nu er udskrevet efter godt en uge på Rigshospitalet.

Hele den officielle pressemeddelelse fra kongehuset lød sådan:

H.M. Dronningen er i dag blevet udskrevet fra Rigshospitalet i København efter en veloverstået rygoperation i sidste uge. Dronningen opholder sig nu på Amalienborg.

Det lægefaglige team med ansvar for operationen og den efterfølgende indlæggelse er tilfreds med forløbet og med Dronningens tilstand. Der venter nu et længere genoptræningsforløb, som kan strække sig over de næste måneder. H.K.H. Kronprinsen vil indtil videre fortsat være regent.

Dronningen udtrykker sin store taknemmelighed over den professionelle og gode behandling, som Dronningen har modtaget under indlæggelsen på Rigshospitalet.”

Dronning Margrethe vil gennemgå genoptræning, der kan strække sig over måneder, derfor er kronprins Frederik fortsat regent.

Det ventes han at være til og med 10. marts foreløbigt, fremgår det af kongehusets kalender.

Læs mere om: