Dronning Margrethe fejrede Josephine og Vincent på Amalienborg

Foto: ALLER MEDIA

Kronprinsparrets tvillinger er blevet fejret i dag i anledning af deres otteårs fødselsdag. Dronning Margrethe fejrede sine børnebørn på Amalienborg.

Tirsdag, 8. januar 2019 - af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Josephine og prins Vincent har fødselsdag i dag. Kronprinsparrets tvillinger fylder otte år. Det er naturligvis blevet fejret med manér allerede fra morgenstunden.

Dronning Margrethe var i dagens anledning på besøg hjemme hos kronprinsfamilien i Frederik VIII’s Palæ.

Dronningen besøgte i løbet af eftermiddagen kronprinsfamiliens privatbolig i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Kort forinden var de to fødselarer, Josephine og Vincent, kommet hjem fra en hyggelig dag på Tranegårdskolen i Hellerup.

Dronning Margrethe hyggede hos tvillingerne

Tvillingernes farmor har i denne tid residens på Fredensborg Slot, men hun valgte altså at bruge et par timer hjemme hos kronprinsparret og sine fire børnebørn Christian, Isabella og altså fødselarerne Josephine og Vincent.

Dronningen var med til at fejre kronprins Frederik og kronprinsesse Marys yngste børn i palæet på Amalienborg, hvor der var liv og lys i alle stuer og sale lige fra arbejdsværelserne til Riddersalen.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

Fødselsdagen blev markeret med stil

I det hele taget er prinsesse Josephine og prins Vincents fødselsdag blevet markeret med stil i dag. Det kan du læse om i denne uges udgave af BILLED-BLADET, som er på gaden torsdag.

I BILLED-BLADET i denne uge kan du også se mange fine billeder fra nytårskurene på Christiansborg Slot, hvor dronning Margrethe og kronprinsparret repræsenterede kongehuset. Desuden får du en flot reportage fra Troels Kløvedals smukke begravelse, der blandt andet blev præget af en sidste hilsen fra kongehuset.