Dronning Margrethe holder ferie på Château de Cayx

Dronning Margrethe forlader nu Danmark og overlader regentposten til kronprins Frederik for at holde ferie på Château de Cayx i Frankrig.
Kronprinsen vil således være regent fra den 11. august til den 28. august, hvorefter dronning Margrethe igen vil overtage hvervet.
Allerede sidst i juli afslørede dronning Margrethe, at hun vil fortsætte sin ferie i det franske efter opholdet på Gråsten Slot, da hun blev spurgt af BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Dronningens frisør Poul Nejlund: Jeg er aldrig blevet bedt om at lave det om
Prins Henrik er taget af sted
- Ja, i august. Ja, prinsgemalen tager af sted lidt før mig, for jeg vil gerne have nogle flere dage på Gråsten, men så mødes vi i Frankrig, sagde regenten.
Prins Henrik drog mod slottet allerede den 1. august.