19. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe møder levende legende i Tivoli

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe nyder det sidste af vinterferien, der har budt på hjemlig hygge. Nu er det snart tid til at se frem mod flere store begivenheder. En af dem byder på et topmøde i Tivoli.

Dronning Margethe har nydt vinterferien i hjemlige omgivelser på Amalienborg, og nu kan dronningen så småt lade op til en god tid spækket med spændende officielle begivenheder.

En af dem er en kæmpe begivenhed i Tivoli i København.

Dronning Margrethe møder legende til balletfest

Dronningens 50-års Regeringsjubilæum markeres den 21. maj af Tivoli med aktiviteter for gæster i forlystelseshaven og en balletgalla i Tivolis koncertsal.

Balletgallaen er med dansere fra blandt andet Hamburg Ballett, Royal Ballet i London, Paris Opera, New York City Ballet og Den Kongelige Ballet.

En del af forestillingen består af værker af den amerikanske koreograf John Neumeier fra Hamburg Ballett.

Gallaforestillingen den 21. maj overværes af dronningen og den kongelige familie, og den særlige forestilling vil blive introduceret af den levende koreograflegende John Neumeier.

Netop Neumeier ser dronningen ekstra meget frem til at møde.

Majestæten er en stor beundrer af hans banebrydende og nyskabende arbejde.

Hæder til den tysk-amerikanske balletmester

Sidste år hædrede dronningen Neumeier på fineste vis i København.

Efter tæppefald på premieren på den verdensberømte koreografs balletopsætning "Mahlers 3. symfoni" overraskede dronning Margrethe ham bag scenen.

Dronning Margrethe overrakte nemlig en overrasket og rørt balletchef John Neumeier den kongelige medalje, Ingenio et arti, Kløgt og kunst.

John Neumeier og dronning Margrethe
John Neumeier og dronning Margrethe
Foto: Camilla Winther

Medaljen, der er udført i guld med inskription, er en fortjenstmedalje, som monarken kan tildele fremtrædende personligheder fra kunsten og videnskabernes verden.

John Neumeier, der er amerikansk-tysk balletchef, har siden 1973 været balletchef ved Hamburgische Statsoper.

Læs mere om: