13. jun. 2020
Af Trine Larsen

Dronning Margrethe overraskede til premiere

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen
Dronning Margrethe kom i dybeste diskretion for at gense balletforestillingen "Askepot", som lørdag aften havde re-premiere.
Dronning Margrethe, der var i en yndig mintgrøn sommerkjole med lyserøde roser, havde inviteret sin søster, prinsesse Benedikte, med i Tivoli for at se balletten på Pantomime-teatret, som dronningen har lavet kostumer og scenografi til.
Kun få i Tivoli bl.a. direktør Lars Liebst og balletchef Peter Bo Bendixen kendte majestætens planer, for det uventede kongelige besøg var ikke officielt annonceret. Men da dronningen allerede i løbet af ugen var i Tivoli for at følge forberedelserne til aftenens repremiere, tydede meget på, at dronningen ville gense balletten, som Oh Land skrev balletmusikken til forud for premieren i sommeren 2016.

Næsten som en premiere

Og ganske rigtigt, kl 20.15 ankom dronningen til forlystelseshaven. Majestæten gik hjemmevant om bag scenen på Pantomimeteatret for at tjekke de sidste detaljer, inden hun vendte tilbage og satte sig på 3. række på tilskuerpladserne sammen med sin søster Benedikte, der allerede havde taget plads på 6.række umiddelbart efter ankomsten til Tivoli.
Aftenen blev næsten som en premiere, for komponisten bag balletmusikken Oh Land var også på plads i haven og overværede forestillingen på en bænk ved siden af dronningen og prinsesse Benedikte.
https://imgix.billedbladet.dk/lhl_7690web.jpg
Dronning Margrethe havde inviteret prinsesse Benedikte med til re-premiere.
Foto: Lars H. Laursen
Efter forestillingen gik alle om bag scenen, hvor der var taler og et glas, inden hele det kongelige selskab med dronningen, prinsessen og Lars Liebst i spidsen gik på Nimb for at spise og fejre succesen.

Læs mere om: