Dronning Margrethe fejres af børnene

Dronning Margrethe. 

Dronning Margrethe. 

Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe bliver det en stor dag, når hun fejres af børn fra hele landet.

Der venter en formiddag med helt fantastiske overraskelser, sang og fødselsdagsfejring, når dronning Margrethe den 16. juni ønskes tillykke med 80-års fødselsdagen på Christiansborg Slot.

Dronning Margrethe fejres

Det bliver børn og skoleklasser fra landets kommuner, som ved denne lejlighed fejrer dronningen.

Ved den særlige begivenheden ser Margrethe for første gang de 98 malerier, som elever fra landets tredjeklasser har malet til Majestæten under temaerne ”Dronningen” og ”Vartegn fra min kommune”.

Til ære for dronningen

Udstillingen til ære for dronning Margrethe finder sted på Christiansborg Slot, hvor udvalgte værker bliver præsenteret af ti tredjeklasseelever.

Malerierne er de 98 kommuner og KL’s officielle gave til dronningen i anledning af Majestætens 80-års fødselsdag den 16. april 2020.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Udsat på grund af corona

Det var oprindeligt meningen, at gaven, der består af ét maleri fra hver kommune, skulle være vist frem af to børn fra hver kommune ved et arrangement på Christiansborg Slot dagen før Majestætens fødselsdag.

På grund af coronavirus blev arrangementet dog i første omgang aflyst.

Nu gennemføres fødselsdagsarrangementet i en anden form, hvor der vil være færre børn til stede fysisk, men langt flere kan være med digitalt fra hele Danmark.

Sigurd Barrett akkompagnerer

Arrangementet indledes med sang, når børn, akkompagneret af komponist Sigurd Barrett, vil synge ”Danmark gennem tusind år” for dronning Margrethe.

Efterfølgende ser Majestæten udstillingen i Riddersalen, der er blevet til i et samarbejde med kunstner Shane Brox.

Hele arrangementet transmitteres direkte på TV 2 den 16. juni fra kl. 10.00.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden