20. maj. 2021
Af af Trine Larsen

Dronning Margrethe overraskede: Tog fusen på verdensberømt koreograf

Dronning Margrethe havde en særlig overraskelse med, da hun onsdag endelig var tilbage i Det Kongelige Teater.

Efter tæppefald på premieren på den verdensberømte koreograf John Neumaiers balletopsætning "Mahlers 3. symfoni" overraskede dronning Margrethe koreografen.

For hvad han måske troede var et høflighedsvisit som tak for forestillingen, viste sig at være noget andet og mere.

Dronning Margrethe overrakte nemlig en overrasket og rørt balletchef John Neumeier den kongelige medalje, Ingenio et arti, Kløgt og kunst.

Medaljen, der er udført i guld med inskription, er en fortjenstmedalje, som monarken kan tildele fremtrædende personligheder fra kunsten og videnskabernes verden.

Sådan en personlighed er John Neumeier, der gennem en række år har stået for flere af Den Kongelige Ballets helt store opsætninger bl.a. "Romeo og Julie" og "Kameliadamen".

John Neimeier, der er amerikansk-tysk balletchef, har siden 1973 været balletchef ved Hamburgische Statsoper.

Medaljen blev senest giver sidste år, da forhenværende Tivoli-direktør Lars Liebst gik af. Også kunstneren Bjørn Nørgaard og skuespiller Ghita Nørby er blandt de tidligere modtagere af den fornemme hæder.

Se billederne i galleriet over artiklen.

Læs mere om: