13. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe overrasker før flot show i Sønderborg

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Der var blomster til dronning Margrethe ved ankomsten til Alsion i Sønderborg, hvor 100-året for Genforeningen blev markeret med et stort show.

Dronning Margrethe gjorde en fornem entré til showet ”Genforeningsfesten” i Koncertsalen Alsion i Sønderborg.

For mange var det ganske overraskende, at dronningen ikke ankom til Alsion i Kronebil.

Margrethe kom sejlende

Dronningen ankom således til Alsion fra vandsiden med chalup fra kongeskibet Dannebrog, som ligger i Sønderborg havn.

På den smukke eftermiddag var det fantastisk at se dronningen ankomme med stil og smil med chaluppen.

Og efter at være kommet i land fik Majestæten en smuk buket af blomsterpigen Samiha Anina Habachi på ni år.

Dronning Margrethe i chaluppen
Dronning Margrethe i chaluppen
Foto: Martin Høien

Flot show for dronning Margrethe

Ved showet var der optrædener ved Jacob Dinesen, Sønderjysk Pigekor, musikere fra folkBALTICA Ensemblet.

Desuden kunne dronningen og alle andre i salen nyde en strygekvartet fra Sønderjyllands Symfoniorkester, som sørgede for fin musik.

Stor aften venter

Showet i Alsion var den perfekte optakt til aftenens reception og middag på kongeskibet Dannebrog i Sønderborg havn.

Læs mere om: