1. sep. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dronningen fik de unge til at gå amok: Du ser godt ud, Margrethe!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Der var fuld damp på kedlerne, da dronning Margrethe kom fordi et helt særligt sted for de unge og aktive på Frederiksberg. Majestæten fik ros for sin fine fremtoning.

Dronning Margrethe havde en forrygende dag på Frederiksberg i forbindelse med afslutningen på Majestætens sensommertogt med kongeskibet Dannebrog.

Dronning Margrethe besøgte råt og fedt sted

Dronningen besøgte som det sidste punkt på Frederiksberg-dagen Urban 13, der har til huse under Bispeengbuen, som blev færdigbygget i 1972,’

Det særlige sted har siden 1970’erne haft et skidt ry som værende både støjende og forurenende blandt lokale.

Det blev der heldigvis gjort noget ved i 2014.

En række iværksættere tog initiativ til den første Carpark Festival, som skulle være med til at forvandle den forladte parkeringsplads under Bispeengbuen til et sted, hvor mennesker kunne mødes om musik og aktiviteter.

Tre af disse iværksættere etablerede efterfølgende Urban 13 og vandt i slutningen af 2017 et udbud med henblik på at forvandle pladsen under Bispeengbuen til et kulturelt, socialt og kreativt byrum.

Margrethe fik ros

I dag er der fuld damp på kedlerne på den gode måde under Bispeengbuen, hvor dronningen i dag altså kom på besøg og blev varmt modtaget af masser af unge mennesker, der var vilde med den royale æresgæst.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul

– Du ser godt ud Margrethe, råbte en glad ung mand til dronningen, som herefter blev tiljublet af de mange unge, der var mødt op for at være med til at give Majestæten en fed oplevelse.

De unge gik helt amok og jublede

– Dronning! Dronning! dronning!

Sådan lød de taktfaste hyldestråb til dronning Margrethe, der fik sig en oplevelse, hun sent vil glemme, da de unge nærmest gik amok over den royale visit til Bispeengbuen.

Læs mere om: