Fredag, 5. juli 2019 — af Ken Richter

Dronningen morede sig i Zirkus Nemo

Foto: Flemming Jeppesen
Dronning Margrethe er en trofast gæst, når Søren Østergaard slår sit telt op i Aarhus

Det var i sidste øjeblik, at dronning Margrethe i år nåede at få sig et godt grin i Zirkus Nemo. Trods et stramt program med officielle pligter i hovedstaden fik hun alligevel tid til at besøge Zirkus Nemo i Aarhus kun to dage før, at zirkus pakkede teltet sammen for at fortsætte sin turné rundt i landet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dronning Margrethe trofast gæst

De senere år har dronningen været en trofast gæst, når Søren Østergaard har slået sit sorte zirkustelt op på Tangkrogen i Aarhus. Det passer som regel med, at majestæten netop har forlagt sin residens til Marselisborg Slot, og sådan var det også i år.

Sammen med sin kone Lisbet Lundquist var det Søren Østergaard selv, der bød dronningen velkommen, inden han skyndte sig ind i manegen for selv at være med i åbningsnummeret.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

Søren Østergaards vanvittige figurer

For dronning Margrethe blev det til et muntert gensyn med Fløjtemanden, der ikke kan fløjte, og Målermanden samt Bager-jørgen og ikke mindst Smadremanden, som alle er nogle af Østergaard helt vanvittige figurer.

Desuden medvirker der altid artister i verdensklasse, som for eksempel magiske Marko Karvo, der på mystisk vis kan femtrylle både duer og papagøjer ud af ingenting.

Se reportagen fra dronningens glade besøg i Zirkus Nemo i BILLED-BLADET nr. 27.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden