17. okt. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Endelig sker det igen: Mary og Marie skal til fest sammen

Prinsesse Marie og kronprinsesse Mary
Prinsesse Marie og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til en stor aften, når kronprinsesse Mary og prinsesse Marie sammen med deres ægtefæller skal til en stor og festlig begivenhed hos dronningen.

Lige nu nyder medlemmerne af den danske kongelige familie en stille og rolig uges tid efter en periode med stor travlhed.

Snart skrues arbejdstempoet dog op igen, og kronprinsparret og prins Joachim og prinsesse Marie skal blandt andet til stor fest sammen.

Kronprinsesse Mary og prinsesse Marie til fest i Fredensborg

Det sker, når dronning Margrethe tirsdag den 26. oktober inviterer til koncert og middag på Fredensborg Slot.

Prinsesse Marie, prins Joachim, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Prinsesse Marie, prins Joachim, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul

Både kronprinsparret og prins Joachim og prinsesse Marie er således ifølge kongehusets oplysninger til stede, når dronning Margrethe er vært ved den fornemme begivenhed.

Dronning Margrethe hylder filmbranchen

Dronningen ønsker med koncerten og middagen i år at anerkende de mange mennesker, der arbejder inden for den danske filmbranche.

Derfor inviterer Majestæten repræsentanter fra forskellige grene af branchen til koncert og efterfølgende middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot, hvor kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt prinsesse Marie og prins Joachim vil få markante roller som medværter.

For dronningen bliver det fantastisk at få gæster på slottet i den særlige anledning.

Prinsesse Marie, dronning Margrethe og kronprinsesse Mary
Prinsesse Marie, dronning Margrethe og kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien

Og det bliver også rart at have begge sine svigerdøtre til middag på den fine aften.

Læs mere om: