12. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Endelig sker det: Kronprinsesse Mary kan se frem til ny flot 50-års fest

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary fyldte i begyndelsen af februar 50 år, men det er slet ikke slut med at fejre den store dag.

Hele Danmarks kronprinsesse Mary fyldte 50 år den 5. februar, og fødselsdagen blev markeret med en række begivenheder i begyndelsen af februar, og så var der flot privat fest på Amalienborg på selve dagen.

Kronprinsesse Mary fejret i udfordrende tid

Der var dog også flere begivenheder, som måtte aflyses eller udskydes.

Det skete på baggrund af den aktuelle situation med smitte i samfundet og den usikkerhed, der på det tidspunkt var om udviklingen af covid-19.

Rund fødselsdag skal markeres

Mary Fondens markering af kronprinsessens 50-års fødselsdag skulle for eksempel have fundet sted i begyndelsen af februar, men blev udskudt.

Nu er det så endelig blevet tid til denne festlige begivenhed, og kronprinsessen bliver onsdag den 23. marts i anledning af sin runde fødselsdag den 5. februar fejret af Mary Fonden ved et eftermiddagsarrangement i flotte rammer i Moltkes Palæ i København.

En anden af de store fødselsdagsbegivenheder, der blev aflyst i februar, var det planlagte gallataffel på Rosenborg Slot den 4. februar.

Læs mere om: