24. nov. 2021
Af Marianne Singer

Endelig sker det: Skøn nyhed fra dronning Margrethe

Dronning Margrethe 
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Der var dejlige nyheder fra dronning Margrethe ved dagens store pressemøde i Tivoli i anledning af den kommende repremiere på H.C. Andersen balletten "Snedronningen".

Det var en overordentig veloplagt dronning Margrethe, der onsdag ved middagstid nød en færdig dansescene af den kommende H.C. Andersen ballet Snedronningen, som majestæten har skabt kostumer og scenografi til.

Efter at have overværet den helt vidunderlige smagsprøve på forestillingen, der har repremiere den 1. december i Tivoli i Koncertsalen, stilller dronning Margrethe op til spørgsmål fra den fremmødte presse.

Her deltager også blandt andet musikeren Oh Land, Nanna Øland, koreografen Yuri Possokhov, samt balletchef Peter Bo Bendixen.

Klar til næste job

I forbindelse med pressemødet kommer den fantastiske nyhed, at dronning Margrethe allerede til næste år er klar til endnu et spændende projekt i Tivoli, når der i 2022 bydes på en repremiere af den magiske juleballet "Nøddeknækkeren", som hun ligeledes har tegnet kostumer og scenografi til.

Forestillingen havde urpremiere i 2012 og har sidenhen været opført tre gange, i 2014, 2016 og 2018.

Blev aflyst

Senest skulle juleballetten for femte gang have været opført i 2020, men endte med at blive aflyst på grund af pandemien.

Derfor er det uden tvivl en kæmpe glæde for dronning Margrethe og resten af teamet, at det nu endelig lykkedes igen at skabe julestemning med "Nøddeknækkeren" i Tivoli.

Læs mere om: