7. maj. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Fantastisk nyhed: Margrethe og Frederik i unikt tv-samarbejde

dronning Margrethe og kronprins Frederik
dronning Margrethe og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
I en helt ny miniserie på DR1 rejser kronprins Frederik til Færøerne for at møde de lokale, mens dronning Margrethe levende fortæller om de stærke bånd mellem kongehuset og rigsfællesskabet.

Dronning Margrethe og kronprins Frederik viser sidst i maj det storslåede resultat af deres samarbejde for at sætte fokus på forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Det sker i en helt ny miniserie på DR.

De kongeliges rejser til Færøerne og Grønland har gennem årene været en vigtig del af kongehusets indsats for at skabe tætte relationer indenfor rigsfællesskabet.

Kronprins Frederik på eventyr

I det første program, der har premiere den 24. maj, er DR taget med kronprinsen til Færøerne, hvor han møder et bredt udsnit af det færøske folk.

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Danmarks Radio

Gennem oplevelser og samtaler med spændende profiler fra Færøerne sætter Frederik fokus på rigsfællesskabet og udforsker det moderne Færøerne.

Frederik har selv oplevet Færøerne med familien i sensommeren 2018, da han ombord på kongeskibet Dannebrog var på officielt besøg sammen med kronprinsesse Mary og parrets fire børn Christian, Isabela, Josephine og Vincent.

Dronning Margrethe tager over

Dronning Margrethe tager i miniserien over, da der skal stilles skarpt på historiske forhold,

Dronning Margrethe fortæller fra det blå værelse på Fredensborg Slot om kongehusets historiske bånd til Færøerne.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Danmarks Radio

De kongelige besøg på Færøerne tog for alvor til under Christian den 10. tidligt i 1900-tallet.

Han var stærkt optaget af at holde sammen på riget, og den tradition har både kong Frederik den 9., dronning Margrethe og nu kronprins Frederik ført videre.

Premiere den 24. maj

"Kongehuset på Færøerne" har premiere den 24. maj på DRTV og på DR1 klokken 20.00, og er en del af en miniserie med to dokumentarer om kongehusets indsats for at styrke båndene til Færøerne og Grønland.

Optagelserne på Færøerne er lavet før corona-pandemien, og optagelserne i Grønland er udskudt til 2022.

På togt med Dannebrog

Senere på året kan dronning Margrethe i øvrigt glæde sig til at komme til Færøerne og Grønland med kongeskibet Dannebrog, og der venter helt sikkert Majestæten nogle vidunderlige oplevelser.

Læs mere om: