23. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Fantastisk royal støtte gav pote: Prinsesse Marie heppede på Danmarks guldvindere i Frankrig

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Ritzau/Scanpix
Mens håndboldherrerne i disse dage i Sverige slider hårdt i det for at generobre guldmedaljer ved VM, så har Danmarks bedste kokke i aften allerede hentet VM-guld. Prinsesse Marie heppede på de madglade danske kulinariske ekvilibrister, der strøg til tops i Lyon.

Prinsesse Marie har i dag været i Lyon i Frankrig for at heppe på det danske kokkelandshold, der har lavet mad til den helt store guldmedalje.

Den danske kok Brian Mark Hansen har således mandag aften vundet guld i den prestigiøse kokkekonkurrence Bocuse d'Or – det uofficielle VM for kokke.

Prinsesse Marie glæder sig over dansk madguld

Brian Mark Hansen, køkkenchef på Søllerød Kro, og hans assistent Elisabeth Madsen, kok på Svinkløv Badehotel, vandt i november sidste år den europæiske udgave af Bocuse d'Or, Bocuse d'Europe, og nu slog de altså til igen på den helt store scene.

Og altså med dansk royal opbakning fra prinsesse Marie, der til daglig bor i Paris med prins Joachim og parrets børn Athena og Henrik.

Danske vindere af Bocuse d'Or
Danske vindere af Bocuse d'Or
Foto: Ritzau/Scanpix

Temaet for årets Bocuse d'Or var “Feed the kids”, og opgaven for kokkene lød derfor på at lave sund og nærende mad til børn med græskar, marv og æg som obligatoriske råvarer.

Desuden skulle der kreeres en tallerkenret med havtaske og kammuslinger.

Læs mere om: