26. jul. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Fransk akutlæge ikke i tvivl: Joachim skulle hurtigt videre til større hospital

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
På det lokale hospital I Cahors stod læger i aktutmodtagelsen klar til prins Joachim, som dog blev sendt videre til regionens større hospital i Toulouse med bedre faciliteter og eksperter.

Prins Joachim blev fredag ramt af en blodprop i hjernen og hastet til det lokale hospital i Cahors ca. tyve minutters kørsel fra kongehusets vinslot Chateau de Cayx.

Joachim kom hurtigt til lille hospital

Ifølge TV2 News kom nødopkaldet om Joachims problem til hospitalet ca. 21.00, og ganske hurtigt efter, ca. klokken 21.30, var prinsen i en ambulance til stede i akutmodtagelsen i Cahors.

Læger stod parate til at tage imod den danske prins, som blev undersøgt grundigt og scannet.

Videre til Toulouse

Herefter stod det klart, at prins Joachim måtte hurtigt videre med ambulance til regionens store hospital i Toulouse, hvor ressourcerne er i top til at tage sig af patienter med problemer som prins Joachims.

Dette forløb fortæller den fransk akutlæge Thierry Debreux fra Cahors om til TV2.

Blodproppen fjernet effektivt

I Toulouse blev prins Joachim opereret, og det specielle indgreb, der formodes at være en såkaldt trombektomi, fjernede effektivt blodproppen i hjernen.

Operationen var vellykket

Her er kongehusets pressemeddelelse fra lørdag aften:

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim blev sent i aftes indlagt på Universitetshospitalet i Toulouse, Frankrig. Prinsen blev umiddelbart herefter opereret for en blodprop i hjernen og operationen var vellykket. Hans Kongelige Højheds tilstand er i dag stabil.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb30-forsider_1.jpg
BILLED-BLADET nr. 30, 23. juli 2020
Foto: ALLER MEDIA

Læs mere om: