15. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Frederik og hele Danmark bakker EM-holdet op: Håber det bedste

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Der venter en stor udfordring for det danske herrelandshold i fodbold, når spillerne torsdag aften går på banen mod de store EM-favoritter fra Belgien. Hele Danmark anført af kronprins Frederik bakker de rød-hvide drenge op.

Kronprins Frederik er i Parken på torsdag, når Danmarks herrelandshold i fodbold skal i kamp mod verdens måske allerbedste landshold fra Belgien.

Kronprins Frederik hepper på Danmark

Efter den forfærdelige oplevelse lørdag aften i Parken mod Finland, hvor Danmarks store stjerne Christian Eriksen kollapsede med hjertestop, er det en barsk opgave at spille torsdag, hvor de rød-hvide spillere skal forsøge at komme tilbage i EM-turneringen efter nederlag i første kamp.

Kronprins Frederik og hele Danmark står bag spillerne fra første fløjt, og det kan forhåbentlig give dem så meget medvind, at de kan overraske de formstærke belgiere, der kommer med en frisk 3-0 sejr over Rusland i bagagen.

Frederik får selskab af kong Philippe

Allerede fredag, dagen før Danmarks kamp mod Finland, lovede kronprins Frederik, at han er i Parken til kampen mod Belgien.

I den forbindelse fortalte Frederik desuden, at Belgiens kong Philippe også kommer til Parken for at se fodbold.

Håber det bedste

Kronprinsen har i mange år været flandsholdsfan, og inden turneringen gav han udtryk for sine forventninger til Danmarks indsats.

- Forventningerne er store. Forhåbningerne er størst, lød det fra kronprins Frederik lige op til EM-slutrunden.

Læs mere om: