12. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Frederik og Mary håber på at få børnene med til EM-fodbold

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har meldt deres ankomst til EM-kampen i Parken mod Finland. Og hvis det står til kronprinsen, kommer flere fra kronprinsfamilien med og hepper på Danmarks herrelandshold, som spiller tre gruppekampe i Parken.

Kronprins Frederik glæder sig til at komme i Parken i aften for at se fodboldlandskamp sammen med kronprinsesse Mary.

Mary og Frederik hepper på Danmark

Kronprinsparret meldte forleden deres ankomst til det danske herrelandsholds kamp mod Finland i aften klokken 18.00.

Det bliver en historisk kamp, da det er den første hjemmekamp i Parken nogensinde for Danmark til en EM-slutrunde.

Frederik i Parken til alle tre kampe

Da pressen fredag mødte kronprins Frederik til en snak i fanzonen ”Football Village” på Ofelia Plads nær Amalienborg, fortalte Frederik, at han vil være på tilskuerpladserne til alle Danmarks tre EM-hjemmekampe i Parken.

Ud over kampen i aften mod Finland, er kronprins Frederik også på plads i Parken, når Kasper Schmeichel & Co. spiller den 17. juni mod Belgien samt den 21. juni mod Rusland.

Frederik og Mary håber på at få børnene med

Og kronprinsen løftede i går sløret for, at han håber, at både kronprinsessen og nogle af parrets børn er med i Parken til EM-kampene.

Frederik regner i hvert fald med, at prins Christian på torsdag skal med i Parken og se Danmark mod EM-favoritterne fra Belgien.

Læs mere om: