
Fulgte med særligt smykke: Se dronningens håndskrevne note til Isabella

Dronning Margrethe havde en utrolig fin gave med til prinsesse Isabella, da hun blev døbt i Fredensborg Slotskirke søndag den 1. juli 2007.

Til kronprinsparrets ældste datter gav dronningen nemlig dengang en kostbar og historisk broche i gave, som hun havde skrevet en lille håndskrevet note til.
Brochen og noten kan ses i den smukt illustrerede bog "En dronnings smykkeskrin – 50 år som regent fortalt i smykker", der udkom i dag, den 13. januar, på Politikens Forlag i anledning af majestætens 50-års Regeringsjubilæumsfejring og viser majestætens fantastiske smykker fra hendes private samling.
Selv fået den i dåbsgave
Brochen, som prinsesse Isabella fik af dronningen ved sin dåb, er prydet med brillanter samt en hvid perle og en lyserød perle.

Med brochen fulgte en lille sød håndskrevet note fra dronningen til sit barnebarn, hvori hun forklarer, hvor brochen stammer fra.


Pragtfulde smykker
I bogen "En dronnings smykkeskrin – 50 år som regent fortalt i smykker" fortæller dronning Margrethe om sit forhold til sine private smykker og bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.

Dronning Margrethe har pragtfulde og kostbare smykker, der rummer både arvestykker, gaver og også smykker, som dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt.
Til bogen hører en stor udstilling af samme navn, hvor man kan nærstudere 200 af regentens smykker på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.
Den åbner lige så snart dronningen officielt har åbnet den. Datoen meldes snarest ud.