31. dec. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Glæd dig til den store nytårsfest på Amalienborg med dronning Margrethe i hovedrollen

Dronning Margrethe
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Mange danskere vil følge med, når der i aften er stor nytårsfest på Amalienborg med dronning Margrethe i hovedrollen. BILLED-BLADET følger begivenhederne fra slotspladsen og er med, når dronningen holder nytårstale og når TV-profiler fra DR og TV2 skåler i champagne.

Der bliver gang i den på Amalienborg i aften, når nytårsfesten for alvor går i gang. Det er traditiioen tro dronning Margrethe, som har hovedrollen, når hun fra sit palæ på Amalienborg holder nytårstalen klokken 18.00. Den traditionsrige nytårstale strækker sig tilbage til Christian 9.'s tid. Traditionen tro vil Den Kongelige Livgardes æresbevisning finde sted på Amalienborg Slotsplads i forbindelse med dronningens 46. nytårstale.

Dronningens nytårstale og æresbevisning

Livgardens æresbevisning påbegyndes umiddelbart inden nytårstalen, hvor vagten træder til gevær og står trådt an med fane og to tambourer, mens talen holdes. For de mange lokale, som møder op på slotspladsen, er netop Livgarden en af aftenens meget store opklevelser. Efter dronningens nytårstale afspilles Kong Christian stod ved højen mast.

Storskærm på slotspladsen

Livgarden præsenterer gevær, der saluteres, og fanen fældes med et smæld. Man kan også følge nytårstalen fra Amalienborg slotsplads, hvor DR har opsat storskærm med transmission af nytårstalen.

Kåre Quist og Natasja Crone på job

Både DR og TV 2 er til stede på Amalienborg med nogle af deres store profiler, der guider seerne gennem nytårstransmissionen. Fra DR kan man blandt andre glæde sig til at møde Kåre Quist og Tine Gøtzsche, mens TV 2 stiller med den dynamiske duo, Natasja Crone og Morten Ankerdal.

Læs mere om: