24. jan. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Har du spottet detaljen?: Se hvem Athena hygger sig med

Prinsesse Athena
Prinsesse Athena
Foto: H.K.H. prinsesse Marie
I anledning af prinsesse Athenas 10-års fødselsdag har prinsesse Marie taget nye billeder af sin datter. På flere billeder aner man et helt specielt familiemedlem, der hygger med dagens fødselar.

Prinsesse Athena fejres i dag i anledning af sin 10-års fødselsdag.

Fødselarens stolte forældre prinsesse Marie og prins Joachim markerer dagen med at sende helt nye fotos ud af deres datter.

Athena i godt selskab

Via kongehusets Instagram-profil og Facebook og på hjemmesiden kongehuset.dk kan man nyde prinsesse Maries pletskud af sin og Joachims datter.

Fire billeder er der i alt, og se lige de sidste tre af billederne i serien nedenfor fra Instagram.

Familiens nuttede vovse Cerise har sneget sig med på hele tre af billederne.

Athena ser glad ud for at have selskab af Cerise, der kan ses halvdiskret på billederne, mens den ligger på gulvet og bliver nusset.

Dejlig familiehund

Cerise er af racen bichon frisé, som passer fint til den aktive børnefamilie.

Prinsesse Marie og prinsesse Athena med deres hund Cerise
Prinsesse Marie og prinsesse Athena med deres hund Cerise
Foto: Hanne Juul

Cerise er faktisk en dansk opdrættet hund, og den følger i potesporene på Maries tidligere Bichon frisé Apple.

Læs mere om: