8. okt. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Hele verden følger spændt udviklingen i Danmark: Prins Joachims hemmelige besøg vækker opmærksomhed

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
Der er ingen tvivl om, at man ude i den store verden i disse uger har en del mere fokus på det danske kongehus end normalt.

Prins Joachim har i den forløbne uge taget turen fra Frankrig til Danmark for i al hemmelighed at mødes med dronning Margrethe.

Prins Joachim har været i Fredensborg for at tale med dronningen om den beslutning, som blev meldt ud onsdag den 28. september om prins Joachims fire børn, der fra den 1. januar 2023 ikke længere kan kalde sig prinser og prinsesse.

Prins Joachim mødte dronningen i Danmark

Beslutningen ramte prins Joachim og hans del af familien hårdt, og siden har dronningen i en udmelding fra i mandags understreget, at Majestæten er ked af, at prins Joachim og hans fire børn er sårede over beslutningen.

Det hemmelige møde i Fredensborg er blevet kommenteret af kongehusets kommunikationschef Lene Balleby, der gør det klart, at man nu ser fremad.

Udlandet følger udviklingen

Umiddelbart er det en god melding, og det er i hvert fald sådan, at det opfattes i det store udland, hvor man med stor interesse følger udviklingen i den kongelige danske familie.

Det britiske medie Hello Magazine skriver, at Joachim og Margrethe er blevet genforenet, og Daily Mail antyder, at der er blevet sluttet fred i den kongelige familie, hvilket også spanske Hola gør.

Også medier som New York Times i USA, BBC i England og Bunte i Tyskland, Aftonbladet i Sverige og VG i Norge følger udviklingen i det danske kongehus tæt og har bemærket det som udgangspunkt helt private og hemmelige møde mellem prins Joachim og dronningen på Fredensborg.

Læs mere om: