1. apr. 2021
Af Ulrik Ulriksen

I dag for 66 år siden: Margrethe fik en uforglemmelig oplevelse

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Midt i påsken kan dronning Margrethe se tilbage på en af de helt store begivenheder fra sin ungdom.

For præcis 66 år siden, den 1. april 1955, blev Danmarks tronfølger, prinsesse Margrethe, konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, hvor hendes barnebarn 15-årige prins Christian skal konfirmeres den 15. maj.

Margrethe nød stor dag

Det var den 1. april 1955 en stor og helt uforglemmelig dag for den 14-årige kongelige konfirmand, der ved en smuk højtidelighed var i hovedrollen i den fine kirke.

Prinsesse Margrethe, 1. april 1955
Prinsesse Margrethe, 1. april 1955
Foto: Elfelt

I det danske kongehus er der tradition for, at konfirmationer foregår i Fredensborg Slotskirke, hvor også Margrethes søstre prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie blev konfirmeret.

På rejse med forældrene

Som noget helt særligt var Margrethe efter sin konfirmation på en rejse alene sammen med sine forældre kong Frederik 9. og dronning Ingrid til Rom.

Margrethe var til sin konfirmation i elegant kjole, der var enkelt designet helt i tidens ånd.

Den kongelige konfirmands frisure var kort, hvilket også var moderne i 1955.

Læs mere om: