26. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

I dag sker det: Dronning Margrethe flytter

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Jesper Sunesen
Dronning Margrethe holder fast i traditionerne og flytter i dag fra Amalienborg nordpå.

Forårets komme betyder Fredensborg Slot for dronning Margrethe.

Majestæten holder da også fast i traditionen og flytter i dag residens fra Amalienborg til Fredensborg Slot.

Det er det, der officielt hedder residensforlæggelse, og dette skal naturligvis markeres på festlig og højtidelig vis i aften.

Stor dag for dronning Margrethe

Dronning Margrethe kan i aften se frem til det traditionsrige og meget stemningsfyldte fakkeltog, som Fredensborg bys borgere plejer at byde majestæten velkommen med.

Fast tradition siden 1988

Fakkeltoget har været en tradition siden 1988, og der er ingen tvivl om, at det både bliver en smuk og følelsesladet begivenhed.

Det er første gang i tre år, at fakkeltoget til ære for dronningen afvikles.

Både i 2020 og i 2021 blev fakkeltoget aflyst på grund af corona-situationen.

Læs mere om: