1. jun. 2022
Af Ulrik Ulriksen

I morgen fortsætter festen: Dronning Margrethe får det rigtig sjovt på Anholt

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Jesper Sunesen
Efter en flot dag i Helsingør gælder det i morgen Anholt i Kattegat, som Dannebrog ankommer til tidligt i morgen.

Dronning Margrethe har fået en flot start på sit sommertogt ombord på kongeskibet Dannebrog.

I Helsingør Kommune var der fest og farver fra morgen til aften, og festen fortsætter i morgen tidlig på øen Anholt i Kattegat.

Dronning Margrethe ankommer med chalup

Klokken 10.00 torsdag morgen ankommer dronning Margrethe med chalup til Anholt Havn, hvor der er flot modtagelse.

Ved den officielle modtagelse på havnen spiller Søværnets Tamburkorps ”Kong Christian”, og borgmester i Norddjurs Kommune Kasper Bjerregaard udbringer et nifoldigt leve.

Kaffebord med fastboere

Derefter er der flere spændende programpunkter i vente for dronningen, heriblandt kaffebord med Anholts fastboere, før der er afsked ved 16-tiden på kajen i Anholt Havn.

Læs mere om: