19. jan. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Josephine og Vincent skal hurtigst muligt tilbage

Prinsesse Josephine og prins Vincent
Prinsesse Josephine og prins Vincent
Foto: Hanne Juul
Der er fra myndighedernes side stor bekymring for de yngste årgange i de danske skoler, der fortsat har lukket ned for den fysiske undervisning på grund af corona-situationen.

Prinsesse Josephine og prins Vincent, 10 år, går i hver sin 3. klasse på Tranegårdskolen nord for København.

På de royale tvillingers skole er der naturligvis ligesom på andre danske skoler lukket ned for den fysiske undervisning.

Sådan har det været i store dele af coronakrisen, som ramte Danmark og resten af verden tidligt i 2020.

Selv med daglig virtuel undervisning mister de yngste elever op mod flere måneders læring.

Vincent og Josephines store udfordring

Dette er et stort problem for elever som for eksempel prins Vincent og prinsesse Josephines årgang.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil forsikrer dog alle elever og deres forældre om, at, at der er en plan for at mindske et eventuelt fagligt efterslæb.

Det betyder, at de yngste elever skal tilbage på skolebænken hurtigst muligt.

Man vil med stor sandsynlighed prioritere at lade 0.-3. klasserne komme tilbage i skole som nogle af de første.

Og når de kommer tilbage, bør det ifølge eksperter være med to lærere i dansk og matematik i mindst tre uger.

Er gået glip af meget

De unge elever i for eksempel 3. klasse er indtil videre gået glip af fysisk over 40 skoledage.

Hvis eleverne har haft tre lektioners virtuel undervisning per dag med lærer-elev-kontakt i 1.-3. klasse, har de reelt mistet en måneds fuld undervisning.

Naturligvis er der god grund til at tro, at mange børn med solid opbakning fra deres forældre, har klaret online-skoledagene fint uden at gå glip af for meget lærdom.

Savner kammeraterne

Men så er der den sociale side af sagen, og det er jo også vigtigt at komme ud af corona-boblen, når det er forsvarligt, og nyde samvær med klassekammerater igen sådan for alvor.

Dette kan kronprinsparrets yngste børn prins Vincent og prinsesse Josephine samt alle andre unge elever i danske skoler forhåbentlig se frem til meget snart – ifølge planen måske allerede den 7. februar.

Med stor sandsynlighed vil der gå lidt længere tid, før de ældre elever som for eksempel prins Christian i 9. klasse og prinsesse Josephine i 7. klasse kan komme tilbage i klasseværelserne til en normal skoledag med lærere og kammerater.

Det er kedeligt

- Jeg ved, at det er kedeligt at sidde derhjemme og modtage undervisning uden jeres klassekammerater. Men brug de virtuelle muligheder for at være sammen og ræk ud til en voksen eller jeres lærer, hvis I ikke trives, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i forbindelse med corona-nedlukningen af skolerne.

Læs mere om: