Kongehuset donerer flot beløb til Danmarks Indsamling
”Danmarks Indsamling” har været en årligt tilbagevendende begivenhed siden 2007, og i år er ingen undtagelse.
Det vigtige show løber af stablen lørdag aften fra musikhuset i Esbjerg, hvor Kristian Ring-Hansen Holt, Lotte Friis, Jesper Nøddesbo, Tine Gøtzsche og Andreas Bo er værter.
Pengene skal hjælpe børn
Beløbet fra ”Danmarks Indsamling” skal i år være med til at hjælpe børn, der lever med konsekvenserne af coronapandemien i nogle af verdens fattigste lande.
Tusindvis af danskere støtter indsamlingen, og det gælder også det danske kongehus.
Kongehusets to største fonde, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt kronprins Frederiks og Kronprinsesse Mays Fond, har støttet Danmarks Indsamling med tilsammen 800.000 kroner.
Det oplyser Kongehuset på sociale medier lørdag aften.
”Danmarks Indsamling” sendes på DR fra klokken 19 og frem til midnat lørdag aften.