6. jul. 2022
Af Christinna Braun

Kongehuset dropper ECCO som kongelig hofleverandør

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Lars H. Laursen
Skogiganten ECCO får ikke forlænget sit prædikat som ”kongelig hofleverandør”.

I over 30 år har skogiganten ECCO kunnet kalde sig ”kongelig hofleverandør”, men det prædikat kan de ikke længere benytte, når kalenderen siger 2023.

Det oplyser ECCO i en meddelelse, skriver Ritzau ifølge flere medier.

Når ECCOs prædikat som ”kongelig hofleverandør” udløber i 2023, vil det nemlig ikke blive forlænget.

I meddelelsen beskrives det ikke, hvad årsagen til kongehusets beslutning er, men ECCO har de seneste måneder fået voldsom kritik for ikke at trække deres forretninger ud af Rusland, efter landets invasion i Ukraine.

Ifølge Ekstra Bladet skriver ECCO yderligere, at firmaets ledelse tager kongehusets beslutning til efterretning og ikke har yderligere at tilføje.

Læs mere om kongehusets kongelige hofleverandører ved at klikke her.

Læs mere om: