23. dec. 2021
Af Marie Krakau

Kongelig julemenu: Det spiser dronningen juleaften

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Flemming Jeppesen
Her er dronningens julemenu.

Dronningen Margrethe holder fast ved traditionerne, og menuen, der bliver serveret juleaften er ingen undtagelse. Uanset hvem dronningen fejrer jul med, ligger menuen allerede fast, og er den samme som året før.

I de fleste hjem er julemenuen ikke noget, der rokkes ved, og her ligner dronningen de fleste danskere. Hvor hun skiller sig ud kommer til udtryk, når man kaster et blik på menuen, der i flere sammenhænge ikke just ligner den traditionelle danske julemenu.

Til forret får dronningen og den kongelige familie risengrød med kanel, sukker og hvidtøl til.

Hovedretten består af gåsesteg, og til dessert er der britisk Christmas pudding flamberet med cognac. Christmas puddingen har dronningen selv - når coronaen ikke raser - hentet med hjem fra sin årlige tur til London, hvor hun er på juleindkøb.

Dette år skal dronningen fejre jul på Marselisborg Slot.

Denne artikel har tidligere været bragt som del af BILLED-BLADETs julekalender.

Læs mere om: