1. feb. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik i topform til årets sidste nytårskur

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Det blev en fornøjelig eftermiddag for kronprins Frederik, da han var til en helt speciel nytårskur på Børsen i København.

Kronprins Frederik havde en skøn eftermiddag på Børsen i København, da han som æresgæst deltog i Fonden for Entreprenørskabs nytårskur. Fonden for Entreprenørskab arbejder for, at innovation og entreprenørskab i højere grad skal integreres i uddannelser og forankres på uddannelsesinstitutioner, og et af begivenhedens højdepunkter var uddelingen af mikrolegater på 100.000 kroner.

Kronprins Frederik på scenen

I den forbindelse var en veloplagt kronprins Frederik på scenen for at overrække pris og legat til de helt nye virksomheder Porco Vision og Viobac. For kronprinsen var det en stor fornøjelse at overrække legatet og få en god snak med de dygtige unge mænd og kvinder bag banebrydende projekter inden for svinelandbrug og sundhedssektoren.

En god dag på Børsen

Dagens vært på scenen på Børsen var Pernille Berg fra Fonden for Entreprenørskab. Pernille har faktisk gået i skole med kronprins Frederik på Krebs’ Skole, hvor hun havde kronede dage på privatskolen i årgangen lige under kronprins Frederik og prins Joachims klasse. Pernille Berg og mange andre var med til at give kronprins Frederik og alle andre deltagere i nytårskuren en rigtig god oplevelse på den særlige dag på Børsen.

Historisk udgave af BILLED-BLADET

I denne uge kan du nyde en historisk udgave af BILLED-BLADET med alt om de danske håndboldherrers fest efter at have erobret VM-guldet. Vi giver dig et kongeligt jubelnummer med alt om de festlige begivenheder i anledning af håndboldtriumfen. Du får alle kyssene, tårerne og fejringen og alle de skønne billeder af kronprinsfamilien, der bakkede håndboldkongerne op.

Og så er "Badehotellet" endelig tilbage. Og i denne uges blad kan du læse et skønt interview med mor og søn, Anette og Lue Støvelbæk, der fortæller om at arbejde sammen for første gang. Du får også et kæmpe interview med Dario Campeotto, der fylder 80 år og har været en tur i vores røde stol.

Læs mere om: