Kronprins Frederik om kritik: Det har gjort indtryk på Mary og mig
Tidligere i januar fortalte kronprins Frederik, at han og kronprinsesse Mary i ti år har ejet en skihytte i Verbier i Schweiz.
Her opholder kronprinsfamilien sig netop nu i forbindelse med, at kronprinsparrets fire børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent går på vinterskole på Lemania-Verbier International School.
Fokus på skihytten
Købet af boligen i Alperne har der fra visse sider været en del kritik af.
Dette forholdt kronprins Frederik sig til, da han efter et par travle uger i Schweiz var tilbage i Danmark på officiel opgave.
Vi har bemærket det
- Det er klart, at kronprinsessen og jeg har bemærket de sidste par ugers fokus på vores uvante liv i Schweiz.
- Det gør indtryk. Det gør det da, lød det med fast røst fra kronprinsen, inden han gik fra opgaven i Experimentarium nord for København og videre til endnu en arbejdsopgave.
Børnene trives
Kronprinsen fortalte også lidt om, hvordan hans og Marys fire børn har det på deres nye skole i Schweiz.
- Vi har været nogle uger i Schweiz, og det er skønt at se, at børnene er faldet rigtig godt til i skolen og taler engelsk og lidt fransk også, sagde Frederik.