7. mar. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik overrasker med lynvisit midt i udfordrende tid: Det sender et vigtigt signal

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Red Barnet
Det var ikke annonceret på forhånd i den kongelige kalender, så det kom som en god overraskelse for mange, at kronprins Frederik pludselig dukkede op et helt særligt sted.

Red Barnets protektor kronprins Frederik har været på besøg i en helt særlig anledning.

Besøget var ikke på forhånd annonceret i den kongelige kalender med officielle programpunkter for medlemmer af den royale familie, så for mange kom det hemmelige besøg som noget af en overraskelse.

Hos Red Barnet var man dog naturligvis forberedt på det kongelige besøg.

Kronprinsen fik under mødet med Red Barnets repræsentanter et større kendskab til en vigtig del af Red Barnets arbejde for at beskytte børn bedre på nettet.

Kronprins Frederik på hemmeligt besøg

Kronprinsen, der er midt i en travl og udfordrende periode med mange opgaver, var inviteret til en briefing om Red Barnets intense arbejde med at forebygge og bekæmpe digital mobning, deling af seksualiserede billeder, grooming og andre krænkelser og overgreb, som børn desværre i stigende grad udsættes for online.

Ud over en rundvisning på SletDet Rådgivningen og anmeldelsestjenesten AnmeldDet modtog kronprins Frederik oplæg fra Red Barnets eksperter.

Kronprinsen hørte blandt andet om digital dannelse og de henvendelser, organisationen får fra børn, unge, forældre og fagfolk.

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Red Barnet

Desuden blev der talt om, hvordan arbejdet med at få fjernet seksuelt overgrebsmateriale med børn fra nettet foregår med hjælp fra myndighederne.

Emnet er højaktuelt og ekstremt alvorligt, og kronprins Frederik var meget optaget af at høre alle detaljer om Red Barnets indsatser.

Frederik sender vigtigt signal

Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, er meget tilfreds med, at kronprinsen deltog i briefingen og var så interesseret i indsatsen for at hjælpe børn og unge.

– Det betyder meget for os, at Kronprinsen engagerer sig i vores arbejde og indsatsen for at beskytte børn og unge bedre på nettet. Det sender et vigtigt signal – ikke mindst til de børn og unge, som bliver udsat for krænkelser og overgreb online. Vi har en stor og vigtig opgave i at beskytte børn og unge bedre på nettet, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Læs mere om: