15. jul. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary har fulgt Nathalies forberedelser op til OL

Prinsesse Nathalie og kronprinsesse Mary
Prinsesse Nathalie og kronprinsesse Mary
Foto: Lars Horn
De Olympiske Lege indledes senere i juli, og de sidste forberedelser er nu i gang. Kronprinsesse Mary har på afstand fulgt dressurlandsholdets arbejde frem mod Legene.

For kronprinsesse Mary har dressursporten en helt særlig betydning, og hun ser nok meget frem til at følge OL-konkurrencerne i denne disciplin, når det går løs i Tokyo senere på måneden.

Mary dyrker selv dressur på et flot niveau herhjemme i Danmark, hvor kronprinsessen med sin hest Edelman har deltaget i flere stævner.

Mary til DM med Nathalie

Kronprinsessen overværede sidst i maj det danske mesterskab i dressur, og i den forbindelse mødte hun prinsesse Nathalie og fik en god snak med hende.

Mary og Nathalie var også sammen med prinsesse Benedikte til DM-ridestævnet Equitours i Uggerhalne nord for Aalborg, hos Helgstrand Dressage, hvor nogle af verdens fineste dressurheste avles og opdrættes.

Prinsesse Nathalie i Japan

Prinsesse Nathalie er træner for det danske dressurlandshold, som netop er landet i Japan for at tage hul på de sidste forberedelser til De Olympiske Lege i Tokyo.

Kronprinsessen har på afstand interesseret fulgt med i prinsesse Nathalies forberedelser med sit dressurhold, der allerede skal på banen ved OL den 24. juli.

Håber på medalje

Denne konkurrence er helt sikkert en, Mary og mange andre hestesportsinteresserede håber ender med en medalje til Danmark.

Læs mere om: