1. jul. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary inviterede veninderne på besøg: Ville vise dem noget helt vildt

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary har meget at byde på hjemme i privaten i Kancellihuset i Fredensborg. Ude i haven er der inspiration at hente, hvis man er frisk på at tænke ud af boksen.

For flere år siden begyndte kronprinsesse Mary transformationen til en vildere have hjemme hos sig selv og kronprinsfamilien i Kancellihuset i Fredensborg, og det har været en stor inspiration for kronprinsparrets omgangskreds.

I dag kan man i den private have, der i sin tid blev grundlagt af dronning Ingrid, blandt andet nyde synet af en vild blomstereng med hjemmehørende arter såsom røllike, dagpragtstjerne og natviol.

Kronprinsesse Mary har desuden ladet fældede, døde træer ligge i haven til glæde for en lang række insekter.

Kronprinsesse Mary skaber grønne oaser

- Det er fantastisk at være med til at give den trængte danske natur en hjælpende hånd og skabe vilde oaser lige her, hvor vi bor. Efter haven er blevet vildere, kommer jeg i endnu højere grad herud, fortæller kronprinsesse Mary, der som præsident for WWF Verdensnaturfonden er dybt engageret i at skabe bedre vilkår for biodiversiteten.

Veninderne er vilde med blomsterengen

For kronprinsesse Mary har det været oplagt at vise de nye havetiltag til sine nære veninder.

Særligt blomsterengen har gjort et stort indtryk på alle, der har set den, og flere er blevet inspireret til selv at få en vildere have.

- Blomsterengen er endnu et lille bidrag til at øge biodiversiteten og skabe fokus på, hvor vigtigt det er, at vi giver plads til den vilde natur. Da vi havde anlagt engen, inviterede jeg altid mine veninder herud for at se den. Og jeg ved, at den har inspireret til, at flere af dem tænker på at få en vildere have selv, lyder det fra kronprinsessen i en pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden.

Haven ved Kancellihuset
Haven ved Kancellihuset
Foto: Jonas Lysholdt Ejderskov - WWF Denmark

Læs mere om: