30. sep. 2022
Af Julie Nolsöe

Kronprinsesse Mary om egne børn midt i svær tid: Vil også se på deres titler

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Her til morgen har kronprinsesse Mary udtalt sig til pressen om den svære situation, der er opstået, efter at det i onsdags kom frem, at prins Joachims børn vil få frataget deres titler fra årsskiftet.

Til den fremmødte presse foran åbningen af den internationale ungdomskonference i Øksnehallen udtaler kronprinsesse Mary sig nu for første gang om den svære situation, der er opstået, efter at det kom frem, at prins Joachims børn har fået frataget deres titler med effekt fra årsskiftet.

Dronningen har nemlig besluttet, at prins Joachims fire børn fra nytår ikke længere kan kalde sig prinser eller prinsesse, men i fremtiden i stedet skal tituleres grever og komtesse.

Vil også se på egne børns titler

Det var en tydeligt berørt kronprinsesse, der satte ord på den uro der er opstået siden beslutningen blev offentliggjort.

– Jeg kan forstå, at det er en svær beslutning at skulle træffe og en meget svær beslutning at modtage, fortæller kronprinsesse Mary til den fremmødte presse og fortsatte:

– Forandring kan være svær og kan gøre rigtigt ondt. Men det er ikke ensbetydende med, at beslutningen ikke er den rigtige. Vi kommer også til at se på vores børns titler, når den tid kommer. I dag ved vi ikke, hvordan kongehuset kommer til at se ud til Christians tid, eller når Christians tid begynder at nærme sig.

Nedenfor kan du læse den officielle pressemeddelelse fra kongehuset, som kom ud onsdag:

Læs mere om: